Labradoodle er en meget unik hunderace. Det er en krydsning mellem en labrador retriever og en puddel, men den specifikke type puddel er ligegyldig. Derfor kan både størrelse og vægt svinge helt utrolig meget, og det kan være en god idé at finde ud af, hvilken type puddel, der er tale om, inden du køber.

Labradoodles kan avles som hvalp mellem labrador retriever og puddel, og dermed være førstegeneration, eller den kan avles mellem to Labradoodles, også kaldet andengeneration. Racen kan have mange forskellige pelstyper, lige fra grov som den på en labrador til den fine på en puddel – og alt derimellem.

Labradoodle
Labradoodle Brown

Raceinfo

Personlighed

Labradoodle er en hunderace, der er kendt som både samarbejdsvillig og kontaktsøgende. Det er en intelligent blandingshund, som er utrolig loyal overfor sin ejer, og som nemt tager imod træning – især når det præsenteres som udfordrende leg.

Der findes mange forskellige Labradoodles, og det er ikke altid nemt at forudse, hvilken type hund, du får, når du skaffer én fra hvalp. Hunden kan sagtens blive en god familiehund, men det er vigtigt at sørge for grundig træning, både af den og af familiens yngste.

Forventet levetid

14-15 år

Antal i Danmark

Vides ikke

Skulderhøjde – han

35-63

Skulderhøjde – hun

35-63

Vægt – han

7-39 kg

Vægt – hun

7-30 kg

MERE INFORMATION OM Labradoodle

10 ting du skal vide om Labradoodle

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familievenlig

Hvis du vil have, din Labradoodle skal blive en familiehund, skal du sørge for at opfylde dens aktivitetskrav. Det er en aktiv hund, der er opdrættet til at bevæge sig på land og i vand, men den er også legesyg og meget samarbejdsvillig.

Bliver hundens behov mødt, kan den sagtens tilpasse sig familien. Det er en meget loyal race, som gerne vil lege og være en del af en familie, og hvis den får ordentlig adgang til et udeliv i dagtimerne, skal den nok falde godt til.

  • Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
Familieegnet

#2: God med børn

Hvorvidt en Labradoodle er god med børn, kommer meget an på, hvilken puddelrace, den er en krydsning af. Små hunde er generelt set ikke velegnede til små børn, da de er mere skrøbelige og nemmere kan komme til skade. Dominerende gener kan være svære at regne ud, når hunden endnu er hvalp, men er begge forældre store hunde, kan du godt regne med en Labradoodle af mellemstørrelse.

Småbørn bør aldrig være alene med hvalpe, og små børn bør heller ikke overlades i en hunds varetægt. Labradoodles er ikke farlige for børnene, men børnene kan være farlige for hunden.

  • God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
Images

#3: Nem at træne

De fleste Labradoodles er loyale, lydhøre og nysgerrige, og de vil gerne lære nye ting. Begynd træningen fra en tidlig alder, og sørg for at holde den vedlige, også når hunden er fuldvoksen. Det er en arbejdsglad hund, som oftest er meget modtagelig overfor forskellige træningsformer og opgaver.

Involver gerne leg og mental stimuli, så hunden ikke keder sig. Det kan være en god idé at involvere alle husholdningens medlemmer, så hunden ved, den skal lystre alle.

Hunden har et meget stort behov for at blive stimuleret både mentalt og fysisk, og det kan være en fordel at købe legetøj til den med dét formål.

  • Nem at træne – karakter: 3 ud af 5 60%
Qcxsmqdnpeo0vdiamklq8irlyfjh1fdn5k0ypddd Full

#4: Kan være alene hjemme

Selvom en Labradoodle i princippet godt kan være alene hjemme, skal den stadig trænes til det. Hvis hunden oplever sig selv som understimuleret, vil den nemlig have tendens til selv at finde underholdning – og så er forskellen på en tyggegren og et bordben ikke altid nem at se.

Træn hunden og giv den legetøj, den kan stimulere sig selv med.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
Labradoodle Brown

#5: Lydighed

Generelt set er en Labradoodle en samarbejdsvillig hund, som gerne vil lære nye ting. Den apporterer og leger gerne med legetøj, men kan også finde på at rende efter fugle og mindre dyr – derfor skal en eventuel have eller gård være godt indhegnet.

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
I281756464747102632. Szw1280h1280

#6: Stædighed

Labradoodles er ikke kendt som stædige, men de er intelligente, måske indimellem mere end ejeren ønsker. Hunden opfattes generelt som samarbejdsvillig, men nysgerrighed og en legesyg natur kan få den til at fremstå stædig.

I stedet for at modarbejde hunden, skal den trænes. Hvis stædighed kun viser sig indimellem, er det højst sandsynlig bare nysgerrighed, der titter frem. Bliver det dog en vane, bør der tages fat, og opførslen skal ikke tolereres.

  • Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Images

#7: Aktivitetsniveau

Mange Labradoodles er glade for vand og tager sig gerne en svømmetur, og ofte er de også gode tid det. Det kan være en god måde at aktivere hunden, selvom det selvfølgelig skal gøres forsvarlig og vil resultere i yderligere pelspleje efterfølgende.

Hundens aktivitetsniveau er højt, og du skal være klar på at tage hunden ud på flere gåture om dagen, hvis den ikke kan komme ud i en indhegnet have eller gård. Leg og motion kan komme i mange former, og hvis træning introduceres som ekstra stimuli, kan du få meget ud af tiden med din hund.

Det betyder ikke, du ikke også kan få ro på og sidde og nusse med hunden; når dagen er slut, og den har fået den motion, der kræves, kan en Labradoodle sagtens falde til ro og blive en rigtig hyggetrold.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

Nogle Labradoodles fælder, men ikke alle. Alle hundene har dog et stort krav til pelspleje. Puddelpels kræver nemlig meget opmærksomhed, og du skal være villig til at bruge tid og introducere børstning og badning til hunden som noget positivt fra en tidlig alder.

Sørg for at holde din hunds pels pæn, ikke bare for syns skyld, men fordi filtret pels kan matte – især når der er tale om mere krøllet pels. Mat pels kan blive en fysisk gene for hunden, og i værste tilfælde vil det forårsage permanente skader på hud og mobilitet, også efter det er blevet ordnet af en professionel.

  • Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

Mange Labradoodles er allergivenlige, men ikke alle. Hvis du vil garantere, at din Labradoodle er allergivenlig, bør du konsultere en avler. Det kan være en fordel at anskaffe sig en andengenerations Labradoodle, da det mindsker risikoen for allergi.

Vær opmærksom på den mængde pelspleje, hunden kræver, inden du anskaffer dig én.

  • Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Labradoodle Brown

#10: Vagtegenskaber

En Labradoodle er ikke ideel som decideret vagthund, og dens vagtegenskaber kan svinge meget alt efter, hvilken puddelrace er en del af blandingen. Du kan lære hunden at markere, hvis der er nogen ved døren, og den vil højst sandsynlig også forsvare sin familie mod aggressive indtrængere, hvis dét skulle forekomme.

Men bliver den mødt med venlighed fra uønskede gæster, er den ikke nødvendigvis et særlig godt sikkerhedssystem.

  • Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%

KARAKTERISTIKA FOR En Labradoodle

Karakter Overblik

5

Familievenlig

4

God med børn

3

Nem at træne

4

Kan være alene hjemme

4

Lydighed

4

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

3

Fælder hunden?

4

Allergivenlighed

3

Vagtegenskaber

1

Størrelse

2

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.