Højt aktivitetsniveau
Labradoodlen har på mange måder arvet labradorens energiske humør. Den elsker at være aktiv, og det er derfor vigtigt, at du som Labradoodle ejer sætter nok tid af til at kunne motionere den dagligt.
Langt de fleste Labradoodles skal gerne røre sig mindst 60 minutter om dagen. Det behøver ikke være 60 minutter i træk. Tiden kan sagtens deles op i to. Det kan for eksempel være to gåture af 30 minutter hver.
Gåture kan dog godt blive lidt kedelige i længden. En Labradoodle vil gerne underholdes. Derfor er det meget populært at tage til agility med den. Det behøver du selvfølgelig ikke gøre hver dag, da det godt kan være tidskrævende. Agility er en aktivitet, hvor hunden skal klare sig igennem en bane med forhindringer på tid. Det plejer at være enormt sjovt for både hunden og ejeren. Det er også med til at stimulere hunden både mentalt og fysisk.
Det er rigtig vigtigt, at Labradoodles bliver stimuleret nok. Hvis de ikke bliver stimuleret, begynder de ofte at underholde sig selv. Den underholdning foregår ofte i en form af ballade. Derfor skal en Labradoodle heller ikke være alene i over fem timer. Denne hunderace er før blevet beskrevet som en (sød) altødelæggende maskine.
En god svømmer
Labradoodles er faktisk også nogle rigtige vandhunde. De elsker at svømme og er heldigvis også gode til det. Du kan derfor sagtens tage denne hunderace med på stranden. Det vil den elske.
Svømning er også en udmærket form for motion og stimulering. Så hvis du mangler noget at lave med din hund, er det et godt bud.
Generelt så elsker Labradoodles faktisk at opleve nye ting. Derfor vil en tur på stranden i ny og næ virkelig gøre den glad – også selvom den ikke får lov til at svømme.
Elsker social kontakt
Både Pudler og Labradorer elsker at være sammen med mennesker og andre hunde. De er utrolig glade for social kontakt. Det er derfor ingen overraskelse, at Labradoodlen også er det.
Den vil for eksempel elske, når der kommer gæster på besøg og vil helst bare gerne være med til det hele. Den kan godt blive ked af at få et nej, men kan omvendt også godt acceptere det uden at lave ballade. Derudover elsker den at hilse på nye mennesker ude på for eksempel gåturen. Den har nogle gange svært ved at forstå, at det ikke er alle, som gerne vil hilse på den.
Det er vigtigt, at din hund også tilbringer tid sammen med andre hunde. Du kan for eksempel gå til hundetræning, hvor den kan lære nye hunde at kende. Hvis du ikke er så glad for hundetræning, kan du i stedet tage hen til en hundepark. Det er bare vigtigt, at en Labradoodle får brugt tid sammen med andre hunde.
Din Labradoodle må som sagt helst ikke være alene i over fem timer, så begynder den nemlig at kede sig, da den savner social kontakt.
Meget intelligent
Labradoodlen er en utrolig intelligent hunderace. Den elsker at blive udfordret og kan sagtens klare lidt af hvert. Den er også god til at opfatte, hvordan andre mennesker har det. Det kan for eksempel være, om de er glade, sure eller kede af det.
Labradoodlen er før blevet brugt som jagthund, og det ligger stadig i dens gener. Det er blandt andet derfor, at den ofte er glad for agility. Det er dog også forklaringen på, at den så lærenem, som den er. Den har let ved at lære nye ting såsom forskellige kommandoer. Dens intelligens betyder dog også, at den let kan finde på ballade.
En god familiehund
Da Labradoodlen er meget legesyg samtidig med, at den er både samarbejdsfuld og blid, er det en rigtig god familiehund.
Den er meget loyal og knytter sig hurtigt til mennesker. Det gælder også børn.
Den elsker at lege og være sammen med mange mennesker. Den kan derfor sagtens finde på at lege sammen med børnene. Det kan for eksempel være, hvis de leger fangeleg eller fodbold.
Den kan dog godt nogle gange komme til at vælte børnene, hvis den bliver for energisk. Det er dog aldrig ondt ment. Det sker bare, fordi den er rigtig glad og en smule overvældet.
Labradoodle har et blidt sind
Labradoodlen har et meget blidt sind. Det betyder, at den ikke er særlig aggressiv eller stædig. Den er derimod ret let af have med at gøre. Den vil rigtig gerne please sin ejer, så det er ikke en særlig stor sandsynlighed for, at du kommer til at have en magtkamp med din Labradoodle.
Det betyder, at det er en rigtig god hunderace til førstegangsejere. Den er nem at opdrage og kræver ikke det helt store – bortset fra en masse social kontakt.
Alt i alt en sød og kærlig hund
Generelt er Labradoodlen altså en sød og kærlig hund, som kun vil dig det bedste. Den er dog samtidig rigtig energisk og elsker at få opmærksomhed.
Der er heldigvis mange måder at holde hunden aktiveret og stimuleret på. Det kan for eksempel være med lange gåture i skoven eller på stranden. Sidstnævnte er især en god idé, da hunden også kan få lov til at svømme og boltre sig i vandet.
Hvis du har tiden til det, vil Labradoodlen desuden have rigtig godt af at deltage i noget agility, da det stimulerer den mentalt.
Det er derudover en hund, som passer ind i langt de fleste familier. Så længe familien har tiden og kræfterne til at give den opmærksomhed, vil den være glad.
Det er dog samtidig en hund, som godt kan lave lidt ballade. Det er dog ofte ikke særlig alvorlig ballade. Det kan dog være en fordel at lukke hunden ude i bryggerset, hvis den skal være alene hjemme i et par timer. Så behøver du ikke bekymre dig om alle dine materielle ting